fbpx

Godt for miljøet

Robinia – godt for miljøet

Vidste du, at robinia nok er den mest miljørigtig løsning til legepladsen?

Det skyldes, at robinia er en tung træsort som indkapsler store mængder CO2. I modsætning ses legepladser af stål eller aluminium som udleder store mængder CO2 under udvinding og produktion; også selv om der bruges genanvendt metal.

Samtidig holdes CO2’en i robinia i længere tid end i blødere træsorter pga. træets lange levetid og store modstandsdygtighed mod råd og svamp. Faktisk har vores legepladser af robinia en sammenlignelig levetid med de fleste legepladser af stål.

Robinia er Co2-venligt

Som tommelfingerregel siges det, at 1.000 kg stål gennemsnitligt udleder ca. 1,4 ton CO2, mens hver kubikmeter robinia indkapsler ca. 1,2 ton CO2.

I praksis betyder det en forskel i CO2 på ca. 0,5 ton ved at vælge et gyngestativ af robinia fremfor et gyngestativ af stål.

Robinia kræver heller ikke heldækkende maling som kan skalle af og ende i naturen, og de kraftige stolper kræver ikke stolpesko og bruger mindre beton til sine fundamenter. Sidstnævnte bidrager til yderligere reduktion i CO2-udledning, samt at mindre materiale ender i deponi når legepladsen er nedslidt.

Samlet set er der ingen tvivl; robinia er et suverænt valg til legepladsen, når man ønsker at værne om miljøet.

SE VORES VIDEO